Hovedside
Hvem er vi
Observering
Billeder
Medlemmer
Kontakt
Indlæg
Link til os
Spm. vedr. nikotin mv.

Bliver GED'er voldelige ved intagelse af nikotin?

Jeg har modtaget følgende brev. Der bliver stillet nogle interessante spørgsmål, og jeg håber at foreningens medlemmer kan være med til at besvare nogle af dem. Hvis du mener at du har et svar, eller en måske en ide. Så skriv til vtipg@andedammen.dk .

Først vil jeg sige at det er et interessant emne i har taget op på denne
side.
Jeres indfaldsvinkel med at i ikke tror på disse non-tellusiske skabningers
eksistens, endsige deres infiltration af mangt en sæter og græsgang på vores
planet, står jeg dog mere uforstående overfor.
Ud fra et konspirationsteoretisk synspunkt kan jeg dog ikke undres. Disse
GED´er har ganske enkelt manipuleret med jeres perception af omverdenen.
Det store spørgsmål må så være at hvis de er i stand til at manipulere jeres
opfattelsesevne på en sådan måde at i faktisk kommer til at tro på det
modsatte af hvad i egentlig tror på, ja hvad er de så ikke i stand til at
udrette.
Som i nok vil kunne læse mellem linierne (Her anbefales en linieafstand på
minimum 1½ ), så virker jeg overbevist om deres eksistens. Det vil sige at det
gør jeg ihvertfald endnu, men jeg er så tilsyneladende heller ikke blevet
zappet i roen endnu af disse non-tellusiske væsner. ( eller også er jeg, hvad
deres formål med det så end må være?).
Anyway så har jeg ihvertfald en nærkontakt af 3. grad som jeg godt vil
delagtiggøre foreningens medlemmer m.m. i, da den måske kan kaste lys over
disse væsners karakteregenskaber, og dermed medvirke til at komme nærmere en
afklaring på hvad de egentlig er ude på, bortset fra at score vores græs.
Jeg var på besøg hos en gammel bekendt der i anledning af sommeren havde
pillet vinduerne ud af huset for at sætte dem i stand. Under et mindre optrin
med indtagelse af alkoholiske drikke, færdedes deres ret så mindreårige barn
rundt i stuen. Pludselig kom denne GED, der til forveksling lignede et
fårelignende væsen hoppende ind gennem vindueshullet. Den blev selvfølgelig
smidt ud, da det ikke kan anbefales at nyde sin whisky med uld i munden. Men
lige så snart dyret eller hvad det nu var, var blevet ekspederet udendørs,
hoppede det atter ind af vinduet der ikke var der. Situationen kulminerede da
væsnet hoppede op på bordet og begyndte at æde af askebægeret. Da den
intetanende purk der ikke just var velbevandret i omgangen med ikkejordiske
væsner løb hen for at kommunikere med skabningen, gik denne til angreb på
barnet. Efterfølgende blev væsnet lukket inde i den til ejendommen tilhørende
lade.
Min observation leder mig hen til følgende spørgsmål, som jeg håber at deres
forening med deres store sagkundskab måske kan besvare.
Begrænser GED´ernes interesser sig kun til græs, eller er der andre fødemidler
som kan være i farezonen ?
Kan de ikke lide børn, elller er det pga. påvirkningen af nikotin at de bliver
onde og voldelige ?

Med venlig hilsen
En undrende observant